Radio & podcast

Journalistik med mere • Bille Sterll • billesterll.dk •


Bille Sterll (DJ) journalist, radiovært, redaktør

& kommunikatør


Journalistik med mere

Radio & podcast

Lyd kan noget andet end tekst. Historier fortalt i lyd kommer tæt på og når et publikum, som ikke sidder dagen lang ved en skærm.

I dag har vi alle lyden med os i lommen, og de bedste fortællinger når verden rundt.


Jeg producerer selv radio og podcast som vært, tilrettelægger eller redaktør. Jeg underviser også i, hvordan I fortæller lydhistorier som journalistik eller kommunikation. 



Podcasts for organisationer

Jeg har produceret flere podcasts om arbejdsliv for faglige organisationer. Jeg optager helst i marken og bruger reportage i fortællingen. For eksempel:


Væksthus for Ledelse


Tre podcast-episoder om ledelse under coronapandemien


Overlægen: I løbet af få dage skulle medarbejderne på Herlev Hospital indrette sig på den nye virkelighed med corona. Ledende overlæge på Herlev Hospital Lisbet Ravn fortæller om fordelen ved korte kommandoveje.


Centerchefen: Når vilkårene ændres hele tiden, bliver kommunikation ekstra vigtig. For lidt kommunikation skaber frustrationer, mens for meget kan hæmme fagligheden og medarbejdernes egen drivkraft. Det oplevede Bo Gammelgaard, leder af Handicap og Psykiatri i Næstved Kommune.


Skolechefen i Rudersdal Kommune var advaret, da regeringen lukkede landets skoler ned. Men det kom bag på Martin Tinning, da skolerne skulle åbne igen og i løbet af få uger stå klar med håndsprit og afstand mellem eleverne. 



Socialpædagogerne


Melanie og angsten

Er evidens altid det bedste?

Socialpædagogerne 2019



Dansk Psykolog Forening


Forskning i magiske svampe, angst og hjerneskader

Jeg har interviewet en stribe psykologer om deres forskning, som bidrager med ny viden til at forstå mennesker og behandle psykiske lidelser. De fortæller her om deres forskning i vidt forskellig emner:


Om magiske svampe, børn med angst, hjerneskader, ældreomsorg, psykiske arbejdsskader, og hvordan flygtninge falder til.

Dansk Psykologforening, 2017-2018. 


Lyt til podcasts fra Dansk Psykologforening




Vært og tilrettelægger i DR

 

Freelance vært på P1 Debat siden 2013.

Freelance vært på Søndagsfrokosten i P1 fra 2016-2020.

Freelance vært på Ugens gæst i P1, 2016-2019.

Freelance vært på Orientering i P1 2017-2018.

Vært på Detektor i P1, 2014.

Redaktør af Sommergæsten i P1, 2013 & 2014.

 

 

P1 Feature / P1 Dokumentar/ P1 Montage

 

Bertel sagde nej til medicinen

Bertel har været på 39 forskellige slags medicin mod psykiske lidelser. En dag fik han nok.

 

Da dagpengene løb ud

I efteråret førte fire ledige lyddagbog for P1. Hvordan gik det siden?

 

Dagbøger på dagpenge

Lene, Henrik, Emil og Tabita mister deres dagpenge om få måneder. I efteråret 2012 har de fire indsendt lyddagbøger til P1. Vi følger deres drømme og håb i jagten på at finde et job, inden pengene løber ud.

 

Mit liv som zombie

Maya gik rundt som en zombie i et år, fordi den medicin, hun fik mod psykoser, gav svære bivirkninger. Forbruget af antipsykotisk medicin til børn og unge vokser, men mange af de unge føler sig konstant trætte og sløve. En bivirkning, lægerne slet ikke er opmærksomme på.

 

I Unåde

Efter 36 år som katolsk præst i Lyngby blev Georg

Nibler sat fra embedet efter uoverensstemmelser med biskoppen.

”Det er Pastor Nibler”, lyder det stadig, når den

fyrede præst tager telefonen. En lille, men stædig menighed følger ham, når han prædiker i lånte kælderlokaler, nabokirker, mødesale og sågar i skoven.

 

Skovløberens fyraften

Flemming og Ove har levet med skoven det meste af deres liv. De kender hvert et træ, er dus med rådyrene og ved, hvordan man sliber en motorsav. En sparerunde vender op og ned på deres liv.



Kurser i podcast

Jeg underviser i produktion af podcast og brugen af podcast i kommunikation. 


Læs mere om mine kurser

Foto: Ari Mikael Zelenko

Jeg elsker radio og har lavet radio, siden jeg

var helt ung.

I dag arbejder jeg som freelance vært på en række programmer i P1.


Bille Sterll

tlf. 26 83 83 99

bille@billesterll.dk